Børnenes Julegudstjeneste i Tversted kirke

03.12.2017
Af: Elsebeth Madvig

Søndag 3. december 2017

Som start på det nye kirkeår i Tversted Sogn have sognepræst Johan Hermann Rump tilrettelagt en julegudstjeneste særligt rettet mod børnene. Gudstjenestens ritualer blev forklaret undervejs, så vi alle forstod meningen med det hele meget bedre. Fra prædikestolen læste Johan en levende beskrivelse af Jesu fødsel i Betlehem fortalt at Josef og Marias æsel! Gudstjenesten var ekstra festlig i dag, hvor KFUM Spejderne fra Bindslev deltog med fanerne og KFUM Spejdernes Brassband fra Hjørring spillede dejlig blæsermusik til salmerne og efterfølgende i optoget med hestevogne og juleheste gennem byen og ved ældrecenter Mariebo, hvor vi alle sang med på to julesange. Herefter fortsatte følget til Klitgården.

Del dette: