Anders Bonde om humor og alvor i Uggerby

24.10.2014
Af: Elsebeth Madvig

Onsdag 22. oktober 2014

Provst Anders Bonde fra Favrskov provsti i Aarhus Stift var af menighedsrådene i Tversted, Uggerby, Tornby-Vidstrup, Horne-Asdal og Hirtshals inviteret til at holde foredrag i Borgernes Hus i Uggerby.

Foredragets titel var "Når livet ler er det sjældent kun for sjovt...". Anders Bonde fortalte meget levende og varmt om det vigtige i, at vi i relationerne med hinanden give rum for humoren - også når alvoren tynger. Det er også sjælesorg!
Anders gav utallige eksempler på episoder og ordvekslinger, som illustrerer humorens evne til at lette på alvoren, og understreger det fælles rum, der opstår, når man giver plads til hinanden.

Publikum var mødt talstærkt op og latteren var gennemgående fra start til slut. Sikke en lettelse! 

Del dette: