Gud og Naturvidenskaben

Ligesom emnet "Guds eksistens", bliver dette påstand mod påstand.

Bibelen fortæller om Gud, som skabte den verden, som vi lever i. 
Bibelen fortæller om Gud, som er hævet over naturlovene. Det kaldes "undere", når vi får det at se. Undere forudsætter normalt, at man tror. Og dermed er undere ikke beviser. Selv åbenlyse undere ville ikke overbevise en ikke-troende. (Ex: Lukas Evang. kap. 16, v. 19-31).

Når Gud er hævet over naturlovene (han har selv opfundet dem), kan man ikke bruge naturlove til f.eks. at afskaffe Jesu helbredelsesundere, vandringen på søen og bespisningen af de 5000 i ørkenen. Man kan ikke med "videnskaben" i hånden afskaffe jomfrufødsel og de dødes opstandelse.

Det har ikke noget at gøre med "at koble fornuften fra", som en lærd teolog sagde i radioen. Det er noget med at tro på Gud. Og se konsekvensen af en sådan tro.

Videnskaben giver os indblik i en meget begrænset del af verden. 
En seriøs videnskabsmand kender begrænsningen af sit felt. 
Troen giver os glimt af den meget større virkelighed, som vor verden er en del af.

Mon ikke Gud har moret sig guddommeligt (!) da han skabte verden med alle de mystiske sammenhænge og naturlove. Hver gang vi afdækker en gåde i naturen, rejser der sig tre nye gåder.

Einstein sagde...

"Alle, der for alvor er engageret i videnskaben, bliver efterhånden overbevist om eksistensen af en åndelig magt, der er mænds vældigt overlegen, og foran hvilken vi med vores begrænsede kunnen må føle os ydmyge".

Citatet er fra bogen af Charlotte Rørth: "Vi mødte Jesus - og hvad kommer det andre ved?". Gyldendal 2017, side 119