Luther om Nadveren

Alterets sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.

Hvad er alterets sakramente?
Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen, og det er indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke.

Hvor står det skrevet?
Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus og Lukas og apostlen Paulus:
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!” Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!”* 

* I stedet kan anvendes:
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!”
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: “Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!”

Hvad gavner det da at spise og drikke således?
Det ser vi af disse ord: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse,” nemlig, at ved disse ord gives os i sakramentet syndernes forladelse, liv og salighed. Thi hvor syndernes forladelse er, der er også liv og salighed.

Hvorledes kan det, legemligt at spise og drikke, have denne virkning?
Det er så vist ikke at spise og drikke, der gør det, men de ord, der står: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.” Thi disse ord er sammen med det, legemligt at spise og drikke, hovedsagen i sakramentet, og den, som tror disse ord, han har, hvad de siger, og som de lyder, nemlig syndernes forladelse.

Hvem modtager da dette sakramente værdigt?
Faste og legemlig beredelse er vel en smuk udvortes tugt; men ret værdig og vel skikket er den, som har troen på disse ord: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.” Men den, som ikke tror disse ord eller tvivler, han er uværdig og uskikket; thi ordet “for jer” kræver just troende hjerter.