Præstens tale til forældre og faddere

Ved slutning af dåbshandlingen fortæller præsten noget om, hvad det betyder at være forældre og faddere, og hvilke opgaver disse har.   
Læs her Marie-Louises Impgaard Sørensens tale i 2018.

Faddertiltale   
I forældre og faddere til dette barn er nu vidner på, at det er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.  I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og skulle det ske, at I dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere overtage den rolle.

At oplære i den kristne tro er mange ting og kan gøres på mange måder, men ligesom alt andet skal trænes og øves for at man lærer det, så skal troen også trænes og øves – ellers bliver den let rusten og måske svær at bruge, den dag man virkelig har brug for den.  Syng og øv derfor gerne salmer, øv at bede, det kan være Fadervor, eller blot de ord der falder ind, fortæl den kristne historie og kom i kirken, ikke blot til jul, eller børnegudstjenesterne, men også til søndagsgudstjenesten – for også det skal øves.  Ved at komme regelmæssigt bliver man tryg og vant til rummet.  Det der gør at man kender det som sit hjem.  Noget som er godt at have, især i de svære stunder.  Men det kommer ikke af sig selv.  Og hvis man ikke øver det som barn, så kommer man der sikkert heller ikke når man bliver voksen. 

Troen som vi er døbt til, er bundet sammen af et fællesskab, troen lever i og gennem os.  Den bliver båret af os, men vi skal bruge den og vi har alle et ansvar for at bidrage – og det er med troen og kirken som  alt andet i vores samfund, det forsvinder ganske simpelt, hvis der ikke kommer nogen – det siger sig selv. 

I, og vi alle, har en forpligtelse som bærere af kristendommen, det skal vi huske, hver dag.  
Fred være med jer!